Advanced Search

Dkk 100 to Dkk 1,500,000

we found 0 results
Your search results

Om os

Golfhuse

Sjørup Søvej 57, 9640 Farsø

I et dejligt naturområde i Vesthimmerland lige ved Sjørup Sø og ikke langt fra Limfjorden ligger Golfbyen Gatten og Himmerland Golf & Spa Resort. Her har vi hos ejendomsfirmaet GolfHuse Himmerland beskæftiget os med salg og andelssalg af golfhuse siden 1984.

Overvejer du at blive golfhusejer i Himmerland, kan du finde 336 golfhuse i 3 forskellige udgaver – alle placeret ved de 3 spændende 18-hullers golfbaner.

I Golfsvinget ligger der 300 A-huse ligeligt fordelt mellem Slangen og Klyngen.
I Golfvænget ligger der 20 huse lige ved fairway på hul 2 på Gaia Old Course.
I Golfparken ligger der 16 huse – også tæt på hul 2.

At blive ejer af et golfhus i Himmerland er en investering for sjælen. Her har du mulighed for at nyde samværet med dem, du holder af og samtidig dyrke passionen for golf i smukke omgivelser. Området er rig på natur, oplevelser og aktiviteter, men byder også på afslapning og ro.

Tæt på Himmerland Golf & Spa Resort

De skønne golfhuse ligger i tilknytning til Himmerland Golf & Spa Resort, hvis historie går helt tilbage til 1979. Dengang hed det Himmerland Golf & Country Club, og det var et krav, at alle husejere ejede en anpart i centret. Kravet blev dog fjernet, da Lars Larsen, Birdie Thinggard og Hans-Erik Møller-Hansen blev A-aktionærer og dermed ejere af centret. Lars Larsen blev eneejer af HGCC i 2007, og i 2012 skiftede det navn til Himmerland Golf & Spa Resort. Det er i dag et af Nordeuropas største golfresorts.

Selvom vores golfhuse ligger sammen med Himmerland Golf & Spa Resort, så er alle vores 336 golfhuse privatejede og har været det i 40 år. Det betyder dog ikke, at der ikke er fordele for golfhusejerne, når de benytter sig af faciliteterne på resortet. Nogle af fordelene er:

  • Billigere golfmedlemsskab
  • Gratis badeland
  • Gode rabatordninger i centret

 

 

 

 

Kontakt

Compare Listings