Your search results

Golfsvinget

I Golfsvinget ligger der 300 A-huse fordelt med 142 huse i bebyggelsen vest for Garia Old Course (til dagligt kaldet Slangen) og 158 huse i bebyggelsen lige nord for Centeret (kaldet Klyngen)

På oversigtskortet er hele området vist hvor de forskellige bebyggelser er placeret.

Husene er opført i perioden fra 1979 til 1984 og udefra ligner husene meget hinanden – det sørger lokalplanen for. Men indvendigt er der meget store forskelle, da husejerne med stor opfindsomhed har forstået at sætte deres eget præg på deres golfhus.

Som A-hus kan huset kun udvides i længden og standardhuset er på 7 fag à 1,20 m. længde, hvilket giver et beboet areal på ca. 66 m2.

Tilsvarende tal for et hus på 8 fag er ca. 75 m2, –  et hus på 9 fag ca. 84 m2  – og 10 fag ca. 93 m2.

Desværre er BBR-ejermeddelelserne ikke altid lige korrekte, så vi har valgt også at beskrive husets størrelse ud fra, hvor langt hvert enkelt hus er.

Det angiver vi ved at skrive, hvor mange fag ( der hvert er 1,20 m.) huset er opført med.

Indretningen af husene er som standard en stueetage med entre, køkken, badeværelse med bruseniche og en opholdstue. På første sal er der en repos med garderobeskab og 2 soveværelser med henholdsvis 2 og 4 sengepladser.

Husene er elopvarmet og som minimum findes der elkomfur, emhætte og køleskab med frostboks.

Husene sælges normal som beset, det vil her sige, at de møbler, gardiner, lamper, sengetøj samt køkkenudstyr og service, der findes i huset også er med i købet – kun sælgers private effekter følger ikke med.

Alle husene er gennem centeret tilsluttet Yousee’s kabel TV og hvert hus kan vælge mellem 3 TV-pakker, der foruden hurtig internetforbindelse og mulighed for IP-telefoni alle har Golfkanalen som ekstrakanal.

De månedlige ejerudgifter for et golfhus på en grund på 234 m2 vil typisk være:

Ejendomsskatter:265,85
Renovation:118,67
Grundejerforening:583,33
Ejendomsværdiskat:350,00
Kabel-tv (lille pakke):138,26
Forsikring iht. tilbud:207,08
Ialt pr. måned:1.663,19

På den anden størrelse grund – der er 285 m2 – er grundskylden årligt kr. 114,10 højere – svarende til  kr. 9,51 pr. måned.

I de golfhuse, hvor der er en brændeovn, vil der over ejendomsskatten blive opkrævet kr. 461,89 årligt, svarende til kr.  38,49 pr. måned til skorstensfejer.

Den seneste lokalplan er nr. 1031 -og den finder du her:

http://soap.plansystem.dk/pdfarchive/20_2455779_1386318691565.pdf

Se vore ledige huse i Golfsvinget her

Compare Listings